Børn og unge


Minikonfirmander - Børn og gudstjeneste - Konfirmandklub

Minikonfirmander

         Fra slutningen af august til slutningen af november tilbyder sognepræst Hans Kurt Debel-Hansen - under overskriften minikonfirmander - børnene i Gårslev skoles 3. klasse et par timers ugentlig samvær omkring kristendom og kirke, hygge og leg, sang, fortælling, dukketeater og meget mere.
        

Gå til top

 

Børn og gudstjeneste

         I Gårslev kirke er der året igennem (i sommermånederne dog p. gr. af ferie noget uregelmæssigt) to helt "almindelige" højmesser om måneden, afvekslende med én, hvor der er børnehjørne (dvs. et særligt indslag for børn under gudstjenesten) og én hvor der er børneprogram (hvor børn følges med voksne til kirkehuset for et særligt program). I øvrigt er der altid små rygsække at få for de mindste, og tegnemappe for de større børn, i våbenhuset.

Gå til top

 

Konfirmandklub

         I forbindelse med konfirmationsforberedelsen i Gårslev er der - for hold som ønsker det - konfirmandklub. De unge vælger et klubråd, som sammen med præsten tilrettelægger mødeaftenerne og evt. en weekend. Klubprogrammet består af hygge, spil, svømning, bowling, fastelavnsfest og meget mere, alt efter det enkelte holds interesser.

Gå til top